Mmm..

snart på vej over land til en drøm
kort escape fra hverdag, tomgang og enelede
til ordets klang og meningens lyd
leende øjne og brændende læber

-Ved ikke om jeg glæder mig mest til at falde i søvn eller vågne. Der.

Lys i mørket III

Ældstedatteren gik med i Luciaoptog i klosterkirken her til morgen...





Glædelig første december!

Nu er det altså tid igen

Hvid glögg og kanel biscotti i stearinlysets varme skær - så er det advent!

Hvid glögg er hos dullerne i det lille gule hus varmet Æblemost med en håndfuld glöggkrydderi som vanligt. Vi undlader alkohol men tilsætter gerne både kandiseret appelsinskræl, hakket mandel og rosiner. Uhm...

Biscotti er så nemt som det kan blive, perfekt til at søbe i en varm kop og så står smagen af kanel så fantastisk godt til vinterkulden.

Opskriften har jeg vist ovenikøbet fra et sted engang i blogland.

200 g farin
2 æg
½ stang vanilie

Piskes glat

250 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk kanel
½ tsk salt (jeg anbefaler fint salt)

Blandes i en skål og tilsættes sukker-æggemassen under omrøring.

100 g hele (ikke-smuttede) mandler tilsættes og røres ud i dejen.

To pølser formes (det går nemmest med lidt koldt vand på hænderne - dejen er ultraklæbrig) og sættes på en bageplade og bages ved 150 grader C i 30 min.

Lad køle i 3 minutter.
Skær 1 - 1½ sm skiver på skrå af pølserne.
Læg stykkerne på siden på bagepladen.
Bag i endnu 10 min. og lad køle af på pladen.

Man kan forsøge sig med at tilsætte appelsinlikør / revet skal af appelsin eller mindre kanel og lidt kakao ...

Velbekomme og snarlig glædelig december.

En vanlig dag

MGP Nordic 2009 winner: Ulrik - En vanlig dag (jeg har det bra)

Med (forsinket) hilsen fra en glad og dansende halvsvensk Dullebande...
Fra børn skal man ind imellem høre det.

- Glædelig første søndag i advent!

"Ægge sjovt"

Yngstedullen er hjemme med feber på 3. dag. Trods grim grim hoste er hun ved nogenlunde godt mod og holder moderen travlt beskæftiget dagen igennem.

Det er 4. fredag i træk at jeg går glip af 6 lektioner i samme fag. Jeg føler mig efterhånden lidt magtesløs i forhold til at få færdiggjort studiet til sommer, sådan som hængepartierne hober sig op. Men da sidste SU-klip bliver brugt i år er der ikke mulighed for at trække pinen længere. Allerede nu må jeg forsøge at skaffe et job der både kan passes logistisk sammen med alenemor-udfordringerne og timerne på studiet. Der var heldigvis aldrig nogen der lovede, at det skulle være let.

Pigernes fædrende ophav er for en tid væk igen - det samme er mareridt og nattertisseri i sengene - indtil en børnesagkyndig samværskonsulent bliver færdig med sin konklusion oven på 6 gange overvåget samvær. Det er ikke spor let at vente i fuldkommen uvished og mangle svar når pigerne spørger om de nu aldrig skal se ham igen...

Men de er trygge pigerne. Sover i egne senge nu og trives i deres hverdage i børnehaver og skole. Allervigtigst formår de at udtrykke det der måtte trykke dem i løbet af dagen eller en nat. Vi er nået langt sammen. Med få og enkle redskaber er vi kommet tilbage til det sammenhold vi var.
Det er ikke svært at være dullernes mor, det er så ligetil at hælde al min kærlighed ud over dem. Passe på, se, høre og læse dem, guide, hjælpe og råde. Det er ingen sag, det er det mest naturlige i verden at gøre og det lægger jeg alle mine kræfter i. ALLE mine kræfter. Det opdager jeg fra tid til anden når der ikke er overskud til det jeg gerne skulle kunne klare derudover.

Da nogen ringede på min dør forleden aften og dernæst bombarderede den med æg rystede det mig mere og sad i mig længere end optrinnet i sig selv fortjente. For det første blev jeg bange da jeg med hånden på håndtaget mærkede noget ramme døren. Siden tøvede jeg længe nok med at åbne og indse at det bare var æg til at misse muligheden for at se gerningsmanden på flugt. I stedet råbte jeg grimme ting ud i nattemørket. Hvad fanden bilder du dig ind?
Og de ældste duller vågnede og græd uforstående over scenen. Hvorfor kan nogen finde på det mor? Tankeløse handlinger for et adrenalinsus eller hvad ved jeg? For nogens usmagelige æggesjov fik jeg 2 utrygge piger at genputte og en klump i halsen da jeg lidt senere forsøgte at berolige babysitter og mig selv før løbeturen i det mørke, jeg plejer at nyde mig omsluttet af.

Og idag er jeg bare grædefærdig af mathed, fortrængte ord, slugt klaustofobi og rygsmerter der ikke vil forsvinde eller lade sig forklare. Piv.

Stadig til salg!

Der må gerne bydes på den julelækre

Stille weekend og tomgang

Tilbragte fredag aften hos en kær veninde med rå mængder kaffe og noget nær 12timers kærkommen voksensnak.

Tidlig hjemkomst lørdag til en flok glade og forventningsfulde duller og afsted til julemarked på skolen efterfuldt af sådan en hyggelig eftermiddag og aften i køkkenet hvor der blev kælet om detaljerne for aftensmaden bestående af helt almindelige frikadeller, grøntsags-tomatsovs, frisk salatblanding og bagekatofler med spinatfyldt katoffelmos. Selv smøret til kartoflerne var hjemmekærnet. Uhm...

Søndag er ældsten sendt til fødselsdag mens de yngst splitter hjemmet ad og jeg bekæmper rygsmerter, sukkerabstinenser, kaffemangel, hovedpine og savn af arme om mig ved at fantasere over vasketøj og støvsugning om vores juleplaner og alle de mange småkager og øvrige lækkerier vi kan nå at frembringe i køkkent i eftermiddag.

Dage fyldt med liv.
Og alligevel en sær mental tomhed forsøgt udfyldt med ... ta ta tada: mad!

Ingen ord ... absolut ingen ord af betydning.

I blinde

Her til aften løb jeg 11km henover vådt fedtet novembernedfald på snoede stier i sporadisk måneskin.
Det tog en time og et par og tyve minutter.

Jeg satser på at kunne øge gennemsnitsfarten hvis jeg husker at bebringe lys til næste tur...

Første klasse

Ældstendulle har fået øje på en dreng i klassen, som hun gerne vil invitere med hjem. Så de kan lege med Lego. Og...

Mor, hvor mange kærester har du haft?

-Ikke så mange.

Men mor, hvem elsker dig nu?

-Det håber jeg da, at du gør min skat.

Jamen mor, det tæller jo ikke rigtigt vel?

- Nej, det tæller vel ikke rigtigt.

Jeg har forkøbt mig

Jeg købte en skøn rød kjole til den voksenfest som ikke rigtigt blev.
Senere fandt jeg samme model i lilla og indså desuden at en størrelse mindre passede mig bedre. Så jeg skyndte mig at bestille den.
I mellemtiden havde jeg smidt kassebonen på den røde væk...

Så nu har jeg en julelækker rød stropløs lårkort fløjlskjole str. 40 i overskud.
Den sælges til 175kr inkl. porto (uden forsikring)
Den har været prøvet på, men er hverken brugt eller vasket.

Denne model:



...og på et menneske med lidt flere kurver end H&Ms gennemsnitsmodel kan den se sådan ud:




Bare skriv hvis du er interesseret...

Tak Loulou

Jeg har ikke lyst til nogensinde at tage den af igen...

Jeg slap for peber..

..men ikke for at blive ydmyget.




Holdt en hyggelig brunch for venner og familie i weekenden. Første gang i 22 år jeg selv har markeret min fødselsdag. Påfaldende at familiens overraskelse i form af en tryllende klovn understregede fornemmelsen af Bitten-der-blev-voksen-for-tidligt-og-barn-for-sent.
Det var nu en rigtigt hyggelig dag, på den der endnu-en-i-en-uendelig-række-af-børnefødselsdagsfester-agtige måde.

Jeg var rørt over at se folk komme langvejs fra for at fejre med mig og nød at kunne slappe af i godt selskab med glade børn omkring os. Og næsten lige så meget nød jeg senere at sende børnene til spisning i Skovhuset efter oprydningen for at tage i biografen for første gang i flere år og blive rørt af oplevelsen af "This is it" - soundtracket til min barndom og ungdom.

Bro

se mere end en overgang
bekæmp ikke sej uendelighed
jeg er november
kald mig ikke tung og grå
had ikke mit våde mørke eller tidlige kulde
jeg er november

omfattet af mørket udlever jeg mærkværdig skønhed
i lyset ringer jeg nuancer af gylden
jeg er november
jeg er forandring og en chance til min ven
blottet til en uskarp kontur af min egen essens
jeg er november

mærk min lune duft af ro mellem lag
føl min puls mod jordens blødhed
jeg er november
jeg rusker i livet der prøver dig
mød mig under tæppet af skyer
jeg er november

vi er til og fra og midt imellem
jeg er nu og var du engang
jeg er november
jeg leder os frem og fører dig videre
jeg knejser for din vilje
jeg er november

Jeg er november.

(- Hurra for mig.)

Lys i mørket II

Ankomst 17.15



Først læste de dygtige børnehaveklassebørn hver et par linier op om Sankt Martin.
Herefter evangelie-oplæsning og fællessang.
Vi kom i overtøjet før børnehavebørnene også fik deres lanterner med levende lys udleveret og så var det tid til et lille optog...






- Afslutningsvis æbleskiver. Uhmm, hygge...

Lys i mørket

Lanternefest om en halv times tid.

Pigerne er klar med hver deres dekorerede syltetøjsglas med håndtag og lys.
Moderen har indkøbt en lang lighter, belært af sidste års erfaringer med novemberaftenregn, åbne lanterner og skuffede børn.

Med møje og besvær er det lykkes at skrabe varmt, rent og TØRT overtøj og støvler sammen til samtlige familiemedlemmer.

Trygfondens reflekser er monteret på alles rygge og refleksbånd om anklerne.

Nu skal vi ud at lyse op i mørket...

Extra Curricular

Lørdag
- indkøb til oppyntning og menu samt en gave til pigefødselsdag, bagning og lign. forberedelser der kan gå i fryseren, biograftur for de ældste piger med moster, "Tupperwaredemo og -bestilling".

Søndag
- Ældste datter til fødselsdagsfest, fortsat kamp i køkkenet, fremstilling af lanterner, løbetræning.

Mandag
- Tandlæge, Mindstens børnehave inviterer til Lanternefest - gymnastik derfor aflyst.

Tirsdag
- Statsforvaltningsmøde, praktiksamtaler, obs. ingen sfo-pasning, karatetræning.

Onsdag
- Brydeseminar om den gode kamp i folkeskolen. (Løbetræning?) Hjemmeaften! (bage boller?)

Torsdag
- Bitten 30år. Forældredag til springgymnastik for de ældste, forældremøde i Mellemstens børnehave - karatetræning derfor aflyst.

Fredag
- biblioteksdag med pigerne - evt. kombineret med opgave research, sidste forberedelser til lørdagen. Hjemmeaften!

Lørdag
- Brunch for familie og venner, oprydning. Hjemmeaften!

Søndag
- Måske den der eksamensopgave jeg ikke har skrevet på de sidste 2 uger? løbetræning.

+ det løse, herunder vasketøj, vasketøj, rengøring og vasketøj

Men aldrig bange for mørket

Jeg tror egentligt ikke jeg nogensinde fortalte det til nogen. At jeg var bange for at falde i søvn. Bange for at sove. Bange for at dø. Jeg kæmpede lydløst mod udmattelsen af skræk for at dét var enden. Især var jeg angst for ikke at kunne trække vejret. Om morgenen var jeg sjældent udhvilet men stod alligevel op før vækkeuret ringede. Ikke af lyst. End ikke af pligt. Men drevet af en evig angst for hvad der ville ske hvis jeg stoppede.

Engang frygtede jeg at holde op med at leve. Siden frygtede jeg aldrig at komme igang...